Ferien er slut

1/11-2015 Det var koldt i morges og det regner. Vi er heldige at vejret har været så fint til vores ture rundt og først dårligt nu. Vi blev jaget lidt hurtigt ud i morges fra hotellet. Vejene blev spærret, så det var bare med at komme afsted inden. Vi oplevede jo det samme i Malawi, at når præsidenten skulle rundt i byen, blev alt spærret af. Egentlig må det være underligt for præsidenten her aldrig at se sit land med befolkningen og liv i gaderne. Vi må håbe at John Kerry har fået en lige så god oplevelse i Samarkand som vi har. Vi ar tilbragt nogle timer på et stort hotel i deres cafe, inden vi kørte i lufthavnen. Mens vi sad der nåede der at komme 7 brudepar, der alle skulle fotograferes. Den ene kjole større end de andre, ret overpyntede. Nu nærmer slutningen af vores ferie sig. Det har været en god og oplevelsesrig ferie, hvor vi har samlet mange gode minder. Rigtig hyggeligt at være sammen med familien så længe og så tæt. Og en rigtig god oplevelse at se Uzbekistan sammen med Malika og Jannie. Islam er den største religion i Central Asien, men alligevel ikke dominerende. I Uzbekistan er staten sekulær, og størsteparten af befolkningen er nulstiller, som vi danskere er medlemmer af Folkekirken. Det er også grunden til at de mange tidligere moskeer og madrashaer ikke er genåbnet i deres oprindelige form, men bruges til kunsthåndværk, fremstilling og salg. Det må siges at det har været en kontrasternes ferie. Vi ankom til Bishkek og havde over 30 grader de første dage. Derefter lidt mere moderate temperaturer, en enkelt dag med heftig regn. På vores tur til Issyk Kul, kørte vi fra behagelige 18 grader og sluttede i 20 cm sne oppe på et bjerg. Dagene i Uzbekistan var vejrmæssig rigtig gode, ikke for varme og ikke for koldt, og regnen ventede med at komme til søndag hvor vi skulle føjet igen. Kontrasternes mellem by og land er også til at få øje på. Også mellem befolkningerne generelt. Jeg har set så mange smukke ældre mennesker, de fleste klædt traditionelt. Der er de yngre der er meget vestlig deres påklædning, stærke, karakterfulde ansigter, som jeg gerne ville fotografere, men det kan man jo ikke tillade sig, uden af spørge om lov. I byerne foregår al transport med biler, taxaer og busser, mens man stadig på landet ser vogne trukket af stude eller æsler.

Samarkand 2

31/10-2015 Sidste hele dag i Samarkand. Efter et godt morgenmåltid gik turen igen på sightseeing. Guiden var ny, da hende vi havde i går, har fået det ærefulde hverv at guide John Kerry rundt i byen. Hele byen er på tæerne, der males, repareres, plantes blomster og fejes. Tæpperne er rullet ud de steder man forventer fint besøg. Vores første besøg var et observatorie bygget af Ulugbek i 1428-29. Han var en berømt astronom, videnskabsmand og forsker, på højde med Tycho Brahe. Han var også barnebarn efter Timur Link og arvede titlen af leder. Ulugbek konstruerede sit observatorie så han fik inddelt året i 365 dage, timer og minutter, der passer til nutidens beregninger. Alle de beregninger og fund han gjorde dengang uden brug af kikkerter og andre moderne instrumenter var korrekte. Observatoriet var længe kun en myte,da det blev ødelagt efter hans død, men det vi ser i dag blev udgravet i begyndelsen af 1900 tallet. I museum ved siden af er der lavet en miniature rekonstruktion af hvordan man mener det oprindelig så ud. Der lå også Ulugbeks notesbøger med de præcise udregninger, ved siden af en stjerne himmel globus. Ulugbeks ide var at alle, piger og drenge skulle have en uddannelse, hvorfor han også oprettede skoler til det, han hentede videnskabsmænd fra mange egne til at undervise og han underviste også selv. Dette bevirkede at han ikke gjorde meget ud af sin rolle som hersker. Samtidig bød hans videnskabelige landvindinger præsteskabet imod. Derfor påvirkede imamerne hans yngste søn til at angive ham for kætteri og han blev halshugget, og sønnen indsat som den nye hersker. Derfra kørte vi videre til profeten Daniels grav, et helligt sted hvor folk tager hen på pilgrimsrejse. Sagnet fortæller at Timur Link fik en underarmsknogle af en hersker i det nuværende Tyrkiet. Timur bragte den med sig og undervejs voksede knoglen og endte med at være 18 meter lang. På dette sted i udkanten af byen blev der så bygget et mausolæum til knoglen. På samme sted sprang der også en kilde der betragtes som hellig, og havende helbredende virkning på legeme og sjæl. Ved siden af bygningen står et pistacie træ, der i mange år har set ud til at være dødt. I følge legenden er træet begyndt at blomstre igen efter patriarken af Moskva var der i 1966 og velsignede monumentet. Efter dette sted kørte vi til et stort kompleks af mausolæer, hvor det inderste og ældste er Profeten Muhammed's fætters grav. Det var mange gravsteder i de smukkeste bygninger. Vi har set og besøgt et utal af mausolæer og madrashaer . Meget få af madrashaerne er i dag i brug, som andet end værksteder og souvenir forretninger. Men på alle steder er det en ro og stilhed, som i de gamle klostergårde. Vi slutted dagen af på et silke tæppe værksted og fik fortalt om fremstillingen. Ejeren var afghaner. En tråd til tæpperne består af 1100 silketråde. Det er stærkt, ikke til at knække. Vi så kvinderne ved vævene og til sidst tæpperne. Så smukke og meget dyre, men i betragtning af at det er håndlavet, garnet plantefarvet i hånden og at det tager lang tid at væve et af de store tæpper. Hvis jeg en dag vinder i Lotto rejser jeg tilbage og køber et tæppe, altså hvis det er en af d store gevinster.

Samarkand

30/10-2015 Vi fik lov at sove længe i morges og skulle først køre kl. 8.30. Det var efter en gang morgenmad i en meget charmerende spisesal, med smukke dekorationer. Turen gik i minibus mod Samarkand. Efter ca. 1 times kørsel kom vi til Gidjuvan hvor sjette generation af keramikere viste os rundt og fortalte om processen. Der findes i dette område tre forskellige slags ler, der giver forskellige former for keramik. Det er en lang proces, bestående af tre trin inden keramikken er færdig. Vi så også broderier, og fik fortalt om farverne og de smukke silkegarner. Det giver ekstra bonus, at kende noget til de samme processer herhjemme med hensyn til plantefarvning af garn, dog hos os uld. Men vi har brugt og bruger stort set de samme metoder og ingredienser. Videre derfra og næste stop var en overdækket oase, vandingssted. På kortet kan vi se at der ligger sådanne steder med jævne mellemrum på de tidligere karavane ruter. I nærheden af vandingsstederne ligger og lå der så herberger, serajer. I Samarkand blev vi indlogeret på hotel Orient Star og mødt af vores nye guide. Vi har haft forskellige guider i hver by, alle med bopæl der og særlig interesse for stedet. Samarkand nævnes første gang i historien i de fjerde århundrede før Kristus. Alexander den store har regeret her, tyrkere, arabere og persere indtil Djengis Khan kom i 1400 tallet og jævnede byen og byen var en skygge af sig selv til Timur Lenk kom til i 1369. Byen er på den anden ende fordi USA's udenrigsminister John Kerry kommer på besøg på søndag. Nogle veje er allerede spærret af og vi kunne se forberedelser overalt til besøget. Vores guide skal også guide ham på søndag, og hendes største problem er hvordan hun skal klæde på. Moderne eller traditionelt? Så vores program blev ændret, så vi først besøgte det mausoleum Timur opførte til sit ene barnebarn og hvor han selv og tre sønner og nogle børnebørn er begravet. Gur - Emir mausolæet. Der var gang i pudsningen af lysekroner, der var sænket ned, men vi fik alligevel et flot indtryk af stedet. Der er bla brugt fire kilo rent guld til at skrive citater af koranen i en frise rundt langs væggene. Derfra kørte vi så over til Registan square, the sandy Palace, tidligere markedsområde men nu en stor plads omgivet af tre tidligere koranskoler. Timers barnebarn, Ulugbek grundlagde den første skole. Han var mere interesseret i videnskab og astronomi end i at føre krige og havde en drøm om at alle piger og drenge skulle have en uddannelse. Det blev dog forpurret af det muslimske præsteskab, der fik hans ene søn til at anklage ham for kætteri. Han blev dømt og henrettet ved halshugning. De to andre koranskoler er bygge 200 år senere af en anden hersker, der syntes pladsen var tom og manglede noget. Utrolig smukt. Ingen af stederne fungerer som skoler mere, men huser kunsthåndværkere og butikker. En god ting her er at alle kunsthåndværkere er fritaget for skat, i håbet om at få flere til at beskæftige sig med gamle traditionelle håndværk. Vi fik dejlig traditionel uzbekisk suppe til frokost med fine salater og til aften flottede vi os med en kebab og pommes frittes. http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/registan.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/registan.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/observatory.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/gur-emir.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/shakhi-zinda.htm

Bukhara

29/10-2015 Bukhara, en vidunderlig oase i Uzbekistan, hvis centrum oser af historie og gamle bygninger. Byen daterer sig tilbage til før kristen tid, og her findes arkæologisk fund, fra de tidlige tilbedere af Zarathustra, grækere, Alexander den Store, jøder, buddhister, muslimer og mongolerne og Djengis Khan Vi har været i mange madrashaer , som der tidligere var mange af, flere moske komplekser og andre historiske bygninger, som det vil være for meget at beskrive i detaljer. Vi bor på et hotel, der er indrettet i et tidligere jødisk hjem, Lyabi Khaus hotel. Meget charmerende med en vidunderlig gård, med værelser rundt om gården. Der har boet op til 25000 jøder i byen, der kom godt ud af det med muslimerne. De betaler en ekstra skat, og får lov at være i fred. Der er en enkelt synagoge tilbage i byen. Jøderne har jo op gennem historien fungeret som pengeudlånere for muslimer, da det jo er forbudt i henhold til koranen. Alle de oprindelige bygninger har et fundament der går 10 meter ned i undergrunden, hvorfor det ikke har taget alvorlig skade under de jordskælv der er i området. Rundturens i byen begyndte Ismail Samanis mausoleum. Bygningen er færdigbygget i år. 905, bygget i meget enkel stil, i enkle lyse mursten, i forskellige former og bygget i forskellige mønstre, uden farvestrålende facader. Den er bygget ovenpå et tidligere Zarathustra tempel, kvadratisk med symboler for årstiderne, jordens verdenshjørner, de fire elementer ild, vand, jord og luft. Der er symboler for buddhisme og senest Islam. Det har stået urørt siden det blev bygget, og er blevet skånet for diverse ødelæggelser. Under Djengis Khans hærgen fik folk dækket det til med sand, og det blev senere gravet ud igen. Det var en enkel og meget smuk bygning. Det andet imponerende bygningsværk er den gamle bys citadel Ark. Det er Bukharas ældste bygning fra det 5 århundrede. Her boede den lokale Emir og regerede byen. Et stort og fantastisk kompleks også. En tredie spændende oplevelse var et besøg ved en kilde, der siges at være opstået efter et besøg af Job, i ved ham fra det gamle testamente, der blev prøvet af djævelen og beviste at uanset hvor megen elendighed han blev ramt af mistede han ikke troen på Gud. Legenden vil vide at han blev lovet af Gud, at hvor han satte sin stok ville der springe en kilde. Han kom ifølge legenden til Bukhara, hvor man på den tid manglede vand, han satte stokken på jorden og straks sprang der en kilde på det sted. Det har siden været et helligt sted. Vand er et problem på disse egne. Der dyrkes bomuld og det krævet meget vand. Desuden er man nogen steder, nødt til at udvaske jorden inden man kan så og plante da der er meget salt i jorden her. Området er også præget af afvandingen af Aralsøen. Under Sovjettiden, bestemte Kreml hvad der skulle dyrkes eller produceres i de enkelte republikker. Det har udfordret de nye lande, efter Sovjets sammenbrud, da de var vænnet til ensidig dyrkning, og til at få det de ellers skulle bruge fra andre republikker. Det har været svært for dem alle at omstille sig, også her. Selvom det er et diktatur, er her ordnede forhold og man mærker det ikke i hverdagen. Alt er rent og pænt, der flyder ikke affald på gader og stræder. Folk virker tilfredse, selvom der er store forskelle, specielt mellem by og land. Vi spiste frokost i et privat hjem, hvor man også fremstiller kunsthåndværk. Det var et overdådigt måltid , forret af blomkål i æggestand, og andre lækre grøntsager. Derefter suppe, "plov" en lokal risret, der i Bangladesh kendes som pilau. Endelig en kage lavet af ristede nudler, overhældt med honning. Dertil te og vand. Vores guide fortalte om de lokale te ceremonier. Værtinden hælder te i sin kop, og tilbage i kanden -tre gange. Derefter skænker hun en halv kop, til sig selv, og derefter en halv kop til resten af selskabet. Man skænker kun koppen halvt fyldt for at ønske gæsten et langt liv. Efter maden fik vi præsenteret deres kunsthåndværk de mest vidunderlige broderier, syet efter gamle traditioner. Hun viste os forskellige former for broderier, både med nål og krog, en slags hæklenål. Jeg tror jeg må herned og få et kursus i broderi til næste vinter. Nu sidder vi ved en firkantet pond med vand, hvor brudepar bliver fotograferet i forskellige situationer. Brudekjoler er enorme, brudene med diadem og flotte smykker. Det er ved at være spise tid, så vi er i gang med at bestille mad, mens vi nyder det lune vejr. Det var en vidunderlig sensommeraften, lun og dejlig og vi sad ude længe efter at have spist dejlige grillede grøntsager og gode salater med traditionelt brød til. Vi fik et spil 500 i forhallen inden vi gik i seng. http://www.lyabihouse.com/en/ link til hotellet i Bukhara https://en.wikipedia.org/wiki/Samanid_Mausoleum http://www.pagetour.org/bukhara/index.php#Bukhara4 http://www.advantour.com/uzbekistan/legends/chashma-ayub.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/legends/bibi-khanym.htm

Tashkent

28/10-2015. Tashkent Sidder her kl. kvart i fem lokal tid på hotelværelset på Shodlik Palace, en bygning i bedste sovjet stil. Vi var grusomt tidligt oppe i morges, kl. lidt i 4, for at køre i lufthavnen kl. 4.30 til et fly der afgik kl. 7. Turen hertil gik fint og vi kom igennem pas og bagage tjek uden problemer. Udenfor blev vi mødt at vores guide Delia og chauffør Sergej. Først til en cafe og lidt morgenmad og derefter rundt i Tashkent by. Byen er ret moderne, da den blev ødelagt af et voldsom jordskælv i 1966. Da var det stadig en sovjetstat, og hurtigt kom bygningsarbejdere fra alle andre sovjet stater hertil og byggede det op igen. Ældre mennesker kan stadig fortælle at her var det ukrainere der byggede, der var det folk fra Kasakhstan etc. Der er ingen der ved hvor mange der omkom ej heller hvor mange der blev skadet, men folk boede i telte rundt i byen en god tid. Som guiden fortalte var det i sovjettiden hvorfor ingen nogensinde har gået sandheden at vide. Det officielle tal var 15 dræbte og 150 sårede. Det er en smuk by, stor og meget velholdt, rent og ingen affald på gaderne. Trafikken er ikke så voldsom som i Bishkek, og de bruger næsten ikke deres horn, som i Bishkek. Det første stop var et mausoleum over en berømt imam, Kaffal Shasi der bibragte folk viden om islam og er berømt for at have skrevet hajiderne , fortolkningen af koranen. Derefter kørte vi videre til et stort kompleks bestående af flere moskeer, et bibliotek, en madrasah - koranskole der efter jordskælvet er omdannet til et sted for kunsthåndværk og salg af samme. Det gjorde man fordi førstesalen blev ødelagt under jordskælvet, og man valgte så alene at renovere stueetagen. Komplekserne består af forholdsvise nye bygninger og nogle der er fra 15 -16 århundrede. Vi fik vist hvordan vi kunne se forskel på hvilke steder der er rekonstrueret og hvilke af de smukke kakler der er de originale. Guiden fortalte at man rekonstruerer når man har noget oprindeligt at gå ud fra, ellers maler man det hvidt, fremfor at skabe noget der ikke er originalt. Den eneste fungerende madrasah i byen lå smukt i et hjørne af en plads. Det var en oase i byen, en smuk have omgivet af bygningen, der indeholde klasseværelserne i stuen og soverum på første sal. Rundt på pladsen ligger stadig bygninger med samme funktioner som i middelalderen, et hotel hvor der engang lå en herberg, et stormagasin hvor der engang lå en marked. Vi kom også ind på et moderne marked, stort, rent og farvestrålende. Madrasahen fungerer som religiøs skole, men har også almen dannende fag som matematik, forskellige sprog mm. Uddannelsen er fireårig, og kan så overbygges, så man kan blive Imam. Der findes få kvindelige Imammer, da funktionen omkring klargøring af afdøde kvinder kun kan udføres af en kvinde. Liget skal vaskes og svøbes i et hvidt klæde og begraves inden 24 timer. Kvinder er kun med til den afdøde bæres ud af hjemmet, de deltager ikke i moskeen eller på gravpladsen. Derimod kan de komme på gravpladsen bagefter. I moskekomplekset besøgte vi også biblioteket, der udstiller en original koran fra det 7. århundrede, skrevet på dyreskind og med meget simple, arabiske bogstaver. Imponerende at se. Vi fik fortalt at en side er plettet af blod. Det var en Imam der sad og læste i den, der blev halshugget under læsningen. Det er ikke hele koranen der ligger her, en del af den ligger på British museum, stjålet som så meget andet. Russerne har også kopieret nogle af siderne. Koranen har været vidt om i verden, men er nu tilbage hvor den hører til. Vi besøgte et monument til minde om jordskælvet, bygget på epicenteret for jordskælvet. Vi var også på en central plads med en rytterstatue af den nuværende sagnhelt Timur Link, en bandit ligesom Djengis Khan, men efter Sovjetunionens opløsning, havde man brug for en ny helt, og Lenin og Stalin blev kasseret til fordel for Timur. I 1941 fandt og udgravede en arkæolog hans grav i Samarkand. På graven stod, at hvis den blev åbnet ville en endnu værre krigherre komme og det kom jo til at passe. Og da man genbegravede Timur vendte krigslykken Mest imponerende var fortællingen om hvor nøjagtig håndværkerne kan opføre og færdiggøre en bygning. Museet for Timur Link var færdigt og blev indviet på en national helligdag, og det samme gjaldt en ny regeringsbygning, der stod færdig til Independence dag. Besøget blev afsluttet med et kig på nationalteatret, der er opkaldt efter en berømt nationalspoet fra det 15 århundrede, Alisher Navoi, og endelig Independence pladsen. Da var vi godt trætte, og det gjorde godt med lidt frokost på en restaurent ved en flod, Ali Azar. God mad. Derefter til hotellet her, hvor vi nu slapper af inden vi går ud i byen efter aftensmad. Pengene er absolut intet værd, det er som da vi var i Zimbabwe i 2008, hvor vi slæbte rundt med millioner. Det samme her. http://www.advantour.com/uzbekistan/tashkent/khast-imam.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/tashkent/chorsu.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/tashkent/amir-timur-square.htm

Sidste hele dag i Bishkek

Så er vi kommet til vores sidste hele dag her i byen. 16 grader og højt solskin, så vi tog bussen ned i byen og sad en times tid på Ala Too, hoved pladsen i byen. Fik lige købt de sidste minder, en Kalpak, en traditionel hat til mænd, og en lille hænger til kort. Derfor en sidste tur i stormagasinet' Som, hvor vi lige kiggede rundt inden vi mødtes med Jannie, Thomas, Linus og Malika på en italiensk restaurant. Sophia blev hjemme, da hun havde let feber og havde bedre af at sove. Tidligt i morgen går turen så til Uzbekistan, og en masse nye spændende oplevelser. Ved ikke hvor meget jeg kan komme på nettet, derovre, så måske kommer der først nyt, når vi er tilbage. Uzbekistan har en præsident, der tidligere yndede at koge sine modstandere, men nu er gået over til at fryse dem ud. Hyggelig mand, så vi holder lav profil. Men glæder os til turen.

Turen tilbage fra Karakol

Lørdag morgen kørte vi så tilbage mod Bishkek, efter et godt morgenmåltid, hos vores værter. Det var vinter, sne og let frost da vi kørte. I takt med vi kom ned i landet mod søen, blev det varmere og snart var sneen væk. Vi kørte lang tid langs søen, det var smuk azurblå, med det dejligste solskin. Undervejs kørte vi ind i et ørkenområde, Fairy tale dalen, hvor klipperne af vind og jer gennem tiderne er formet så man kan forestille sig alt hvad fantasien byder en. Sasha havde sagt det var kameler, men de var vist taget på weekend i går, vi så ikke nogen. Halvvejs tilbage gjorde vi holdt og fik frokost i endnu et privat hjem, der lejer værelser ud, igen et flot dækket bord og fin mad. Resten af turen tilbage var begivenhedsløs, men vi kørte gennem bjergtagende landskaber indtil vi kom til byen. Godt at komme tilbage til familien. I dag søndag har vi taget børnene med til et storcenter, Bishkek Park, hvor det er et stort legeområde, hvor de hyggede sig. Så lidt frokost, hvorefter Malika og hendes veninde Naira løb på skøjter en halv times tid. Tilbage igen gik de store hjem, mens vi fortsatte til en park med legeplads hvor Sophia, legede med sin bedstefar. I næste uge har børnene efterårsferie og vi skal hygge indtil vi på onsdag rejser til Uzbekistan, nogle af os, og så er vores ferie snart slut og det går hjem til det daglige gen. Glædet os til at se jer alle igen.