Tashkent

28/10-2015. Tashkent Sidder her kl. kvart i fem lokal tid på hotelværelset på Shodlik Palace, en bygning i bedste sovjet stil. Vi var grusomt tidligt oppe i morges, kl. lidt i 4, for at køre i lufthavnen kl. 4.30 til et fly der afgik kl. 7. Turen hertil gik fint og vi kom igennem pas og bagage tjek uden problemer. Udenfor blev vi mødt at vores guide Delia og chauffør Sergej. Først til en cafe og lidt morgenmad og derefter rundt i Tashkent by. Byen er ret moderne, da den blev ødelagt af et voldsom jordskælv i 1966. Da var det stadig en sovjetstat, og hurtigt kom bygningsarbejdere fra alle andre sovjet stater hertil og byggede det op igen. Ældre mennesker kan stadig fortælle at her var det ukrainere der byggede, der var det folk fra Kasakhstan etc. Der er ingen der ved hvor mange der omkom ej heller hvor mange der blev skadet, men folk boede i telte rundt i byen en god tid. Som guiden fortalte var det i sovjettiden hvorfor ingen nogensinde har gået sandheden at vide. Det officielle tal var 15 dræbte og 150 sårede. Det er en smuk by, stor og meget velholdt, rent og ingen affald på gaderne. Trafikken er ikke så voldsom som i Bishkek, og de bruger næsten ikke deres horn, som i Bishkek. Det første stop var et mausoleum over en berømt imam, Kaffal Shasi der bibragte folk viden om islam og er berømt for at have skrevet hajiderne , fortolkningen af koranen. Derefter kørte vi videre til et stort kompleks bestående af flere moskeer, et bibliotek, en madrasah - koranskole der efter jordskælvet er omdannet til et sted for kunsthåndværk og salg af samme. Det gjorde man fordi førstesalen blev ødelagt under jordskælvet, og man valgte så alene at renovere stueetagen. Komplekserne består af forholdsvise nye bygninger og nogle der er fra 15 -16 århundrede. Vi fik vist hvordan vi kunne se forskel på hvilke steder der er rekonstrueret og hvilke af de smukke kakler der er de originale. Guiden fortalte at man rekonstruerer når man har noget oprindeligt at gå ud fra, ellers maler man det hvidt, fremfor at skabe noget der ikke er originalt. Den eneste fungerende madrasah i byen lå smukt i et hjørne af en plads. Det var en oase i byen, en smuk have omgivet af bygningen, der indeholde klasseværelserne i stuen og soverum på første sal. Rundt på pladsen ligger stadig bygninger med samme funktioner som i middelalderen, et hotel hvor der engang lå en herberg, et stormagasin hvor der engang lå en marked. Vi kom også ind på et moderne marked, stort, rent og farvestrålende. Madrasahen fungerer som religiøs skole, men har også almen dannende fag som matematik, forskellige sprog mm. Uddannelsen er fireårig, og kan så overbygges, så man kan blive Imam. Der findes få kvindelige Imammer, da funktionen omkring klargøring af afdøde kvinder kun kan udføres af en kvinde. Liget skal vaskes og svøbes i et hvidt klæde og begraves inden 24 timer. Kvinder er kun med til den afdøde bæres ud af hjemmet, de deltager ikke i moskeen eller på gravpladsen. Derimod kan de komme på gravpladsen bagefter. I moskekomplekset besøgte vi også biblioteket, der udstiller en original koran fra det 7. århundrede, skrevet på dyreskind og med meget simple, arabiske bogstaver. Imponerende at se. Vi fik fortalt at en side er plettet af blod. Det var en Imam der sad og læste i den, der blev halshugget under læsningen. Det er ikke hele koranen der ligger her, en del af den ligger på British museum, stjålet som så meget andet. Russerne har også kopieret nogle af siderne. Koranen har været vidt om i verden, men er nu tilbage hvor den hører til. Vi besøgte et monument til minde om jordskælvet, bygget på epicenteret for jordskælvet. Vi var også på en central plads med en rytterstatue af den nuværende sagnhelt Timur Link, en bandit ligesom Djengis Khan, men efter Sovjetunionens opløsning, havde man brug for en ny helt, og Lenin og Stalin blev kasseret til fordel for Timur. I 1941 fandt og udgravede en arkæolog hans grav i Samarkand. På graven stod, at hvis den blev åbnet ville en endnu værre krigherre komme og det kom jo til at passe. Og da man genbegravede Timur vendte krigslykken Mest imponerende var fortællingen om hvor nøjagtig håndværkerne kan opføre og færdiggøre en bygning. Museet for Timur Link var færdigt og blev indviet på en national helligdag, og det samme gjaldt en ny regeringsbygning, der stod færdig til Independence dag. Besøget blev afsluttet med et kig på nationalteatret, der er opkaldt efter en berømt nationalspoet fra det 15 århundrede, Alisher Navoi, og endelig Independence pladsen. Da var vi godt trætte, og det gjorde godt med lidt frokost på en restaurent ved en flod, Ali Azar. God mad. Derefter til hotellet her, hvor vi nu slapper af inden vi går ud i byen efter aftensmad. Pengene er absolut intet værd, det er som da vi var i Zimbabwe i 2008, hvor vi slæbte rundt med millioner. Det samme her. http://www.advantour.com/uzbekistan/tashkent/khast-imam.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/tashkent/chorsu.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/tashkent/amir-timur-square.htm

Sidste hele dag i Bishkek

Så er vi kommet til vores sidste hele dag her i byen. 16 grader og højt solskin, så vi tog bussen ned i byen og sad en times tid på Ala Too, hoved pladsen i byen. Fik lige købt de sidste minder, en Kalpak, en traditionel hat til mænd, og en lille hænger til kort. Derfor en sidste tur i stormagasinet' Som, hvor vi lige kiggede rundt inden vi mødtes med Jannie, Thomas, Linus og Malika på en italiensk restaurant. Sophia blev hjemme, da hun havde let feber og havde bedre af at sove. Tidligt i morgen går turen så til Uzbekistan, og en masse nye spændende oplevelser. Ved ikke hvor meget jeg kan komme på nettet, derovre, så måske kommer der først nyt, når vi er tilbage. Uzbekistan har en præsident, der tidligere yndede at koge sine modstandere, men nu er gået over til at fryse dem ud. Hyggelig mand, så vi holder lav profil. Men glæder os til turen.

Turen tilbage fra Karakol

Lørdag morgen kørte vi så tilbage mod Bishkek, efter et godt morgenmåltid, hos vores værter. Det var vinter, sne og let frost da vi kørte. I takt med vi kom ned i landet mod søen, blev det varmere og snart var sneen væk. Vi kørte lang tid langs søen, det var smuk azurblå, med det dejligste solskin. Undervejs kørte vi ind i et ørkenområde, Fairy tale dalen, hvor klipperne af vind og jer gennem tiderne er formet så man kan forestille sig alt hvad fantasien byder en. Sasha havde sagt det var kameler, men de var vist taget på weekend i går, vi så ikke nogen. Halvvejs tilbage gjorde vi holdt og fik frokost i endnu et privat hjem, der lejer værelser ud, igen et flot dækket bord og fin mad. Resten af turen tilbage var begivenhedsløs, men vi kørte gennem bjergtagende landskaber indtil vi kom til byen. Godt at komme tilbage til familien. I dag søndag har vi taget børnene med til et storcenter, Bishkek Park, hvor det er et stort legeområde, hvor de hyggede sig. Så lidt frokost, hvorefter Malika og hendes veninde Naira løb på skøjter en halv times tid. Tilbage igen gik de store hjem, mens vi fortsatte til en park med legeplads hvor Sophia, legede med sin bedstefar. I næste uge har børnene efterårsferie og vi skal hygge indtil vi på onsdag rejser til Uzbekistan, nogle af os, og så er vores ferie snart slut og det går hjem til det daglige gen. Glædet os til at se jer alle igen.

Tur til Issyk Kul

Onsdag d. 21/10-2015 Sidder i min seng i et værelse på et gæstehus i Tamchy, drevet af Baktyguli, en af verdens innovative kvinder. Vi kørte fra Bishkek i morges ved ni tiden med kurs mod Issyk Kul søen, der ligger ca. 200 km øst for Bishkek. Rejsebureauet CBT travel har arrangeret turen og skaffet os en chauffør med bil. Chaufføren hedder Alexander (Sasha), er russer fra Jekatatrinenburg, gift med en Volga tatar. Han er uddannet biolog, har arbejdet som leder af jagtselskaber i bjergene, hvor rige mennesker jager Marco Polo får, en race først beskrevet af samme Marco Polo. Sacha blev under arbejdet skadet ved en ride ulykke, og har siden 2004 kørt rundt i landet med turister. Han taler godt engelsk, er en vidende mand og god at rejse med. Køreturen hertil gik gennem smukke efterårsfarvede landskaber, med majestætiske bjerge med sne på toppen i baggrunden. Naturen er smukt farvet med alle efterårets farver, bjergene changerer i alle regnbuens farver. Huset vi bor i ligger midt i byen Tamchy og ser ganske nydeligt ud, her er rent og pænt og en god stemning. Baktyguli laver ved siden af at drive gæstehuset, filt arbejder som bliver solgt gennem et japansk startet firma, Issyk Kul brand. Under aftensmaden fortalte hun at hun har vundet flere konkurrencer i filtning, og været med på udstillinger i Sverige og i Paris og sidste år i Kina. Et af hendes filtede tæpper hænger i UNESCO' s kontorer i Paris. I morgen skal vi se noget af hendes arbejder, tror gerne hun vil sælge os et tæppe, men det kan der ikke blive plads til i kufferten. Dagen har været varm, men når solen går ned bliver det koldt, så derfor har vi begravet os under tæpper, med sokker og varmt undertøj på. 22/10-15 Spændende dag hvor vi først besøgte et område med helleristninger, eller som de kalder det her, petroglyfer. Teorien er at en flod i tidernes morgen er brudt igennem klippen og har revet mange sten med sig ned. Et jæger stenalderfolk har ridset billeder af jagtscener og dyr på mange af dem. Der er også begravelser, under store stendynger. Kan godt minde om det vi har set i Kivik, Sverige. Herfra videre til Cholpon ( stjerne) ATA en anden by ved søen, med et fint museum der viste historien helt tilbage til stenalderen. Interessant så vores og deres stenalder og bronzealder ting er ens, eftersom vi siden har udviklet os i forskellige retninger. Det halve museum var tekstet på engelsk, men det sidste manglede desværre. Men spændende ikke mindst lokale dragter og smykker, yurter ,sadler og seletøj. Derefter besøgte vi et museum for en russisk opdagelsesrejsende, Prjevalskly, der har rejst Centralasien tyndt, tegnet kort og lavet optegnelser over folk og deres forskellige traditioner. Han døde i Karakol 49 år gammel af tyfus efter at have drukket forurenet vand. Han må have været Asiens Livingstone, rejste omkring på samme tid, som Livingstone og alle de andre opdagelsesrejsende. Så var det tid til frokost, som vi spiste på en restaurant. Det blev til lokalt køkken, Lagman , kød, nudler, grøntsager og krydderier. Efter frokosten så vi en ortodoks kirke, bygget i træ, ovenpå en tidligere bygning fra tidernes morgen. Undet sovjettiden var det en danse hal men er nu igen kirke. Dagen sluttede i en noget utraditionel moske. Da islam kom her til området vidste man ikke hvordan en moske skulle se ud, så man søgte råd hos kinesiske muslimer, uriguerne . Derfor er moskeen bygget som et kinesisk tempel med drager og pagodetag. Vi er nu indlogeret i endnu et CBT sted, et meget flot hus i et nybygger kvarter. 23/10-2015 Næstsidste dag. Noget af et klimaskift fra plus 14 grader og sol i går, til regn,slid og sne, og 0 grader i dag. Så på med ekstra strømpebukser og den varme strikketrøje. Og godt jeg købte hue og handsker forleden dag i Bishkek. Turen i dag gik op i bjergene, til nogle flotte klippeformationer- Broken Heart og Seven Bulls. Resultatet af årtusinder vind og regn, der har slidt de røde, okkerfarvede klipper i de smukkeste mønstre. Vi kom forbi en frisk kilde, ved siden af et " helligt" træ. Et træ hvor lokale binder en snor om grenene og beder om held og lykke. Videre op på bjerget, og så lå det nyfalden sne. Sasha standsede bilen ved nogle huse, han fortalte blev bygget til verden første astronaut Juridisk Gagarin, da han kom ned fra rummet igen. Nu bruges det af skov arbejdere. Her gik vi lidt rundt og beundrede det smukke landskab, mens Sasha gik på svampe jagt. På vej ned igen, stoppede han flere gange for at samle små træstykket op til et bål. Længere nede fandt han et sted hvor hans tændte bål og ristede pølser til os. Dertil brød og ost, samt yoghurt og bananer. Det er koldt i dag og nede i byen igen er det faktisk koldere end oppe på bjerget i sneen. I morgen går så tilbage til Bishkek igen.

Søndag d. 18/10-2015

Søndag igen, efter en uge med gode oplevelser. Lennart og jeg har været på flere ture rundt i byen. Fredag tog Thomas en fridag, som vi benyttede til en tur udenfor byen, op på en top, hvor der er en flagstang med flaget,en udsigt ud over byen, og mod de snedækkede bjerge. Udsigten ned over byen viser tydeligt luftforureningen, der ligger som en dyne over hele byen. Til gengæld er udsigten mod bjergene smuk, med de snedækkede toppe. Thomas viste området hvor de står på ski om vinteren. Samme dag var vi også på et kæmpe marked med udelukkende tekstiler. Hovedparten er engrossalg, men enkelte solgte også i mindre stykker. Jannie var på jagt efter noget fleece som hun ville have syet halsedisser af. Både fleece og en syerske blev fundet og i dag har syersken ringet at de er færdige og kan hentes. På vejen derud kom vi forbi den eneste ortodokse kirke i byen, et stort kompleks, der er under ombygning. Det vil sige at alle de gyldne løgkupler ligger bag kirken, og venter på at blive sat op igen. Vi var også lige en tur inde i et kapel og overværede lidt af messen. Om eftermiddagen kørte med ud til skolen og hentede alle tre børn. Sophia var ikke særlig glad for at skulle hjem, så hun hylede i vilden sky. Lørdag gik turen med Linus og Thomas på marked for at købe sportstøj og vinterstøvler til Linus. Et kæmpemarked med et væld af forskellige varer, som vi må ud og gå igennem igen, bare for at se og suge til os. Mange mærkevarer, der dog er kinesiske kopier, men hvad Søren, mærkevarer til ingen penge. Lørdag eftermiddag tog vi så i russisk statscirkus med Linus og Malika. Der ligger en stor Cirkusbygning hvor det foregår. Aldrig har vi set så mange forskellige smådyr optræde. Der var ildere der gik på line og spillede fodbold, hunde i alle afskygninger, udklædt og uden udklædning. Der var en vaskebjørn, en ræv, katte og papegøjer og en stakkels struds, de blev spændt for en vogn, og skulle transportere børn rundt i manegen i pausen. Det var tydeligt at se at den ikke synes det var morsomt, og det blev gradvist sværere for cirkus folkene at holde den fast. Sidste eksotiske dyr, var en kænguru, der skulle bokse mod en mand. Der var heldigvis og nogle enkelte artister, men hovedparten var optrædende med dyr og klovnerier. Efter cirkus tog vi ned til en japansk restaurant, hvor vi fik noget lækkert at spise, hvorefter vi tog hjem. I dag søndag, har vi været på operaen/balletten med pigerne. Det var en tur tilrettelagt for eleverne fra skolen, hvor vi blev vist rundt bag scenen og børnene fik fortalt om forestillingen og teateret, vi så sminkerummenen og var en tur over scenen bag tæppet. Det var en fin lille forestilling et miks af skuespil, ballet og opera - et stykke der som alle eventyr fortalte om det godes kamp mod det onde. I dag har Jannie og Thomas bryllupsdag, så de får lov til at gå alene i byen i aften, mens vi passer børn. Må igen lægge billeder på Facebook .

Onsdag d. 14/10

Så har vi været på egen hånd igen, rundt i byen. Lennart er rigtig god til at finde rundt ved hjælp af sit bykort og logiske sans. Byen er anlagt meget logisk, alle veje går lige ud og krydses af andre veje, der går lige ud. Så ind i en bus, tælle antal kryds til det sted vi gerne vil af, og så stå af der. Rundt om hjørnet og finde stoppested til bussen der går videre til næste kryds. Vi begyndte med et besøg på Nationalmuseet. På vejen dertil mens vi ventede på bussen, kørte en minibus forbi, der tidligere har kørt for Vester Skerninge biler. Det gik for hurtigt til jeg kunne nå at tage et billede. Det var spændende at besøge museet, selvom alt står på russisk, så kan vi jo godt tolke genstandene og billederne. Der er nogle store bronzemonumenter der hylder datidens helte fra de to verdenskrige og revolutionen i 1917. Der var også en afdeling med oldtiden fra jæger til bondestenalderen. Og sjovt nok fremstillede de her de samme redskaber mm som vi finder i resten af verden. Der er også mange hulemalerier, samme stil som vi også ser fra andre steder. På lofterne i udstillingen er der store malerier, der også viser historien og alle heltene fra revolutionen, hvordan de frigjorde sig fra zarens åg etc. Der er en hel afdeling med og om nomader og kirgisiske traditioner, nogle flotte hovedbeklædninger og dragter. Pludselig mødte vi en tidligere seniorsupporter fra Nødhjælpen, som Lennart sendte herud for nogle år siden. Peter Marsling har fortsat sin kontakt til landet og nogle projekter ude ved søen, Issyk Kul, for kvinder der fremstiller kunsthåndværk. Hjemme i Danmark holder han koncerter med sit jazzband og pengene de tjener går til arbejde herude. Så Peter rejser herud to gange om året, og underviser hver gang i engelsk på universitetet ved siden af Sit hjælpearbejde. Fra museet tog vi videre til det rejsebureau der har arrangeret vores fire dages tur ud i landet. Vi skulle betale. Vi havde fået angivet hvor omtrent det lå på kortet, men det skulle vise sig at være noget sværere at finde kontoret. Vi gik en langt stykke ud af Gorki gaden, og kom ind et et industri kvarter, hvor der ikke lå noget rejsebureau. Vi prøvede at spørge nogle af de der stod ved busstoppestedet, om de kunne hjælpe, men trods mange ihærdige forsøg lykkedes det ikke. Endelig besluttede vi at praje en taxi, og han kunne finde det til os, og kørte os for den nette sum af 150 som, lig med kr. 15. Kontoret ligger lidt tilbage fra vejen, skiltet over døren er ikke særlig prangende så ikke underligt vi ikke så det i første omgang. Nå men vi får gået nogle km rundt her i byen. Vi fik betalt for turen, og kunne så belønne os selv med en god kop kaffe på et sted der hedder Sierra. Deres motto er også mit:" livet er for kort til billig kaffe" Kirgiserne er utrolig venlige og hjælpsomme, vi har faktisk ikke oplevet noget negativt.

Dage i Bishkek

Så blev det hverdag og familien her skulle i skole og på arbejde. Vi stod op til regnvejr og noget køligere end de foregående dage, så vi måtte tage lidt mere tøj på. Det var alligevel varmt nok at spadsere rundt i byen. Vi har travet Bishkek tyndt, lært at bruge busserne, og jeg er jo gift med noget af en stifinder, så jeg er helt sikker på vi kommer det rigtige sted hen. Mandag tog vi bussen ned mod den centrale plads med Parlamentsbygningen. Byen er stadig fyldt med store farvestrålende blomsterbede. Mange smukke roser, tagets, snerler, pelargonier, petuniaer osv. Vi gik ad den store brede gade der hedder chui avenue, hele vejen ud til Osh bazar, hvor der er et mylder af mennesker. Der er også den ene bod efter den anden, med fristende nødder og mange slags tørrede frugter, ved siden af alverdens krydderier og farvestrålende frugt og grønt. Derfra kørte vi så tilbage til Jannie og Thomas lejlighed, der ligger tæt på centrum af byen. Sidst på dagen kørte vi med ud for at hente børnene i skole og børnehave. Der var sket en del ændringer på skolen siden vi var her for to år siden. Virker til at være et rigtig godt sted for alle tre. I dag, tirsdag, kørte vi med Thomas på arbejde, for at udfylde papirerne til visa til Uzbekistan. Da det var ordnet, gik det videre til Uzbekistans konsulat, hvor vi fik udstedt vores visa. Så nu er alt på plads til vores tur derover. Det er helt klart en fordel at have Jannie med rundt, da hun taler meget russisk. Lennart og jeg tog så videre ned mod Victory square, og gik først hen og købte billetter til cirkus. Der er en permanent Cirkusbygning og i denne uge med, besøg af et russisk statscirkus. Efter plakaterne at dømme kommer vi til at opleve mange vilde dyr, noget der vil sætte vores egen debat om elefanter i skyggen. Vi skal have Linus og Malika med. Formiddagen afsluttede vi med et besøg i et stormagasin, Som. Lennart skulle have et nyt vækkeur, til erstatning for det, en kirgisisk grænsebetjent stjal tidligt fredag morgen. Udover det var der på øverste etage et stort udvalg af lokale produkter. Den karakteristiske mande hat, kalpak, filtede sutsko, tæpper, keramik og meget mere. Vores tur til Issyk kul er også på plads, v skal bare lige betale den, hvilket vi gør i morgen inden vi går hen og ser Nationalmuseet. Dagene går stille og roligt, og vi nyder at være sammen med familien her, og at kunne være til nytte i deres hverdag. Fotos lægges igen ud på Facebook, har endnu ikke fundet den magiske knap på min iPad.