Ferien er slut

1/11-2015 Det var koldt i morges og det regner. Vi er heldige at vejret har været så fint til vores ture rundt og først dårligt nu. Vi blev jaget lidt hurtigt ud i morges fra hotellet. Vejene blev spærret, så det var bare med at komme afsted inden. Vi oplevede jo det samme i Malawi, at når præsidenten skulle rundt i byen, blev alt spærret af. Egentlig må det være underligt for præsidenten her aldrig at se sit land med befolkningen og liv i gaderne. Vi må håbe at John Kerry har fået en lige så god oplevelse i Samarkand som vi har. Vi ar tilbragt nogle timer på et stort hotel i deres cafe, inden vi kørte i lufthavnen. Mens vi sad der nåede der at komme 7 brudepar, der alle skulle fotograferes. Den ene kjole større end de andre, ret overpyntede. Nu nærmer slutningen af vores ferie sig. Det har været en god og oplevelsesrig ferie, hvor vi har samlet mange gode minder. Rigtig hyggeligt at være sammen med familien så længe og så tæt. Og en rigtig god oplevelse at se Uzbekistan sammen med Malika og Jannie. Islam er den største religion i Central Asien, men alligevel ikke dominerende. I Uzbekistan er staten sekulær, og størsteparten af befolkningen er nulstiller, som vi danskere er medlemmer af Folkekirken. Det er også grunden til at de mange tidligere moskeer og madrashaer ikke er genåbnet i deres oprindelige form, men bruges til kunsthåndværk, fremstilling og salg. Det må siges at det har været en kontrasternes ferie. Vi ankom til Bishkek og havde over 30 grader de første dage. Derefter lidt mere moderate temperaturer, en enkelt dag med heftig regn. På vores tur til Issyk Kul, kørte vi fra behagelige 18 grader og sluttede i 20 cm sne oppe på et bjerg. Dagene i Uzbekistan var vejrmæssig rigtig gode, ikke for varme og ikke for koldt, og regnen ventede med at komme til søndag hvor vi skulle føjet igen. Kontrasternes mellem by og land er også til at få øje på. Også mellem befolkningerne generelt. Jeg har set så mange smukke ældre mennesker, de fleste klædt traditionelt. Der er de yngre der er meget vestlig deres påklædning, stærke, karakterfulde ansigter, som jeg gerne ville fotografere, men det kan man jo ikke tillade sig, uden af spørge om lov. I byerne foregår al transport med biler, taxaer og busser, mens man stadig på landet ser vogne trukket af stude eller æsler.

Samarkand 2

31/10-2015 Sidste hele dag i Samarkand. Efter et godt morgenmåltid gik turen igen på sightseeing. Guiden var ny, da hende vi havde i går, har fået det ærefulde hverv at guide John Kerry rundt i byen. Hele byen er på tæerne, der males, repareres, plantes blomster og fejes. Tæpperne er rullet ud de steder man forventer fint besøg. Vores første besøg var et observatorie bygget af Ulugbek i 1428-29. Han var en berømt astronom, videnskabsmand og forsker, på højde med Tycho Brahe. Han var også barnebarn efter Timur Link og arvede titlen af leder. Ulugbek konstruerede sit observatorie så han fik inddelt året i 365 dage, timer og minutter, der passer til nutidens beregninger. Alle de beregninger og fund han gjorde dengang uden brug af kikkerter og andre moderne instrumenter var korrekte. Observatoriet var længe kun en myte,da det blev ødelagt efter hans død, men det vi ser i dag blev udgravet i begyndelsen af 1900 tallet. I museum ved siden af er der lavet en miniature rekonstruktion af hvordan man mener det oprindelig så ud. Der lå også Ulugbeks notesbøger med de præcise udregninger, ved siden af en stjerne himmel globus. Ulugbeks ide var at alle, piger og drenge skulle have en uddannelse, hvorfor han også oprettede skoler til det, han hentede videnskabsmænd fra mange egne til at undervise og han underviste også selv. Dette bevirkede at han ikke gjorde meget ud af sin rolle som hersker. Samtidig bød hans videnskabelige landvindinger præsteskabet imod. Derfor påvirkede imamerne hans yngste søn til at angive ham for kætteri og han blev halshugget, og sønnen indsat som den nye hersker. Derfra kørte vi videre til profeten Daniels grav, et helligt sted hvor folk tager hen på pilgrimsrejse. Sagnet fortæller at Timur Link fik en underarmsknogle af en hersker i det nuværende Tyrkiet. Timur bragte den med sig og undervejs voksede knoglen og endte med at være 18 meter lang. På dette sted i udkanten af byen blev der så bygget et mausolæum til knoglen. På samme sted sprang der også en kilde der betragtes som hellig, og havende helbredende virkning på legeme og sjæl. Ved siden af bygningen står et pistacie træ, der i mange år har set ud til at være dødt. I følge legenden er træet begyndt at blomstre igen efter patriarken af Moskva var der i 1966 og velsignede monumentet. Efter dette sted kørte vi til et stort kompleks af mausolæer, hvor det inderste og ældste er Profeten Muhammed's fætters grav. Det var mange gravsteder i de smukkeste bygninger. Vi har set og besøgt et utal af mausolæer og madrashaer . Meget få af madrashaerne er i dag i brug, som andet end værksteder og souvenir forretninger. Men på alle steder er det en ro og stilhed, som i de gamle klostergårde. Vi slutted dagen af på et silke tæppe værksted og fik fortalt om fremstillingen. Ejeren var afghaner. En tråd til tæpperne består af 1100 silketråde. Det er stærkt, ikke til at knække. Vi så kvinderne ved vævene og til sidst tæpperne. Så smukke og meget dyre, men i betragtning af at det er håndlavet, garnet plantefarvet i hånden og at det tager lang tid at væve et af de store tæpper. Hvis jeg en dag vinder i Lotto rejser jeg tilbage og køber et tæppe, altså hvis det er en af d store gevinster.

Samarkand

30/10-2015 Vi fik lov at sove længe i morges og skulle først køre kl. 8.30. Det var efter en gang morgenmad i en meget charmerende spisesal, med smukke dekorationer. Turen gik i minibus mod Samarkand. Efter ca. 1 times kørsel kom vi til Gidjuvan hvor sjette generation af keramikere viste os rundt og fortalte om processen. Der findes i dette område tre forskellige slags ler, der giver forskellige former for keramik. Det er en lang proces, bestående af tre trin inden keramikken er færdig. Vi så også broderier, og fik fortalt om farverne og de smukke silkegarner. Det giver ekstra bonus, at kende noget til de samme processer herhjemme med hensyn til plantefarvning af garn, dog hos os uld. Men vi har brugt og bruger stort set de samme metoder og ingredienser. Videre derfra og næste stop var en overdækket oase, vandingssted. På kortet kan vi se at der ligger sådanne steder med jævne mellemrum på de tidligere karavane ruter. I nærheden af vandingsstederne ligger og lå der så herberger, serajer. I Samarkand blev vi indlogeret på hotel Orient Star og mødt af vores nye guide. Vi har haft forskellige guider i hver by, alle med bopæl der og særlig interesse for stedet. Samarkand nævnes første gang i historien i de fjerde århundrede før Kristus. Alexander den store har regeret her, tyrkere, arabere og persere indtil Djengis Khan kom i 1400 tallet og jævnede byen og byen var en skygge af sig selv til Timur Lenk kom til i 1369. Byen er på den anden ende fordi USA's udenrigsminister John Kerry kommer på besøg på søndag. Nogle veje er allerede spærret af og vi kunne se forberedelser overalt til besøget. Vores guide skal også guide ham på søndag, og hendes største problem er hvordan hun skal klæde på. Moderne eller traditionelt? Så vores program blev ændret, så vi først besøgte det mausoleum Timur opførte til sit ene barnebarn og hvor han selv og tre sønner og nogle børnebørn er begravet. Gur - Emir mausolæet. Der var gang i pudsningen af lysekroner, der var sænket ned, men vi fik alligevel et flot indtryk af stedet. Der er bla brugt fire kilo rent guld til at skrive citater af koranen i en frise rundt langs væggene. Derfra kørte vi så over til Registan square, the sandy Palace, tidligere markedsområde men nu en stor plads omgivet af tre tidligere koranskoler. Timers barnebarn, Ulugbek grundlagde den første skole. Han var mere interesseret i videnskab og astronomi end i at føre krige og havde en drøm om at alle piger og drenge skulle have en uddannelse. Det blev dog forpurret af det muslimske præsteskab, der fik hans ene søn til at anklage ham for kætteri. Han blev dømt og henrettet ved halshugning. De to andre koranskoler er bygge 200 år senere af en anden hersker, der syntes pladsen var tom og manglede noget. Utrolig smukt. Ingen af stederne fungerer som skoler mere, men huser kunsthåndværkere og butikker. En god ting her er at alle kunsthåndværkere er fritaget for skat, i håbet om at få flere til at beskæftige sig med gamle traditionelle håndværk. Vi fik dejlig traditionel uzbekisk suppe til frokost med fine salater og til aften flottede vi os med en kebab og pommes frittes. http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/registan.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/registan.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/observatory.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/gur-emir.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/samarkand/shakhi-zinda.htm

Bukhara

29/10-2015 Bukhara, en vidunderlig oase i Uzbekistan, hvis centrum oser af historie og gamle bygninger. Byen daterer sig tilbage til før kristen tid, og her findes arkæologisk fund, fra de tidlige tilbedere af Zarathustra, grækere, Alexander den Store, jøder, buddhister, muslimer og mongolerne og Djengis Khan Vi har været i mange madrashaer , som der tidligere var mange af, flere moske komplekser og andre historiske bygninger, som det vil være for meget at beskrive i detaljer. Vi bor på et hotel, der er indrettet i et tidligere jødisk hjem, Lyabi Khaus hotel. Meget charmerende med en vidunderlig gård, med værelser rundt om gården. Der har boet op til 25000 jøder i byen, der kom godt ud af det med muslimerne. De betaler en ekstra skat, og får lov at være i fred. Der er en enkelt synagoge tilbage i byen. Jøderne har jo op gennem historien fungeret som pengeudlånere for muslimer, da det jo er forbudt i henhold til koranen. Alle de oprindelige bygninger har et fundament der går 10 meter ned i undergrunden, hvorfor det ikke har taget alvorlig skade under de jordskælv der er i området. Rundturens i byen begyndte Ismail Samanis mausoleum. Bygningen er færdigbygget i år. 905, bygget i meget enkel stil, i enkle lyse mursten, i forskellige former og bygget i forskellige mønstre, uden farvestrålende facader. Den er bygget ovenpå et tidligere Zarathustra tempel, kvadratisk med symboler for årstiderne, jordens verdenshjørner, de fire elementer ild, vand, jord og luft. Der er symboler for buddhisme og senest Islam. Det har stået urørt siden det blev bygget, og er blevet skånet for diverse ødelæggelser. Under Djengis Khans hærgen fik folk dækket det til med sand, og det blev senere gravet ud igen. Det var en enkel og meget smuk bygning. Det andet imponerende bygningsværk er den gamle bys citadel Ark. Det er Bukharas ældste bygning fra det 5 århundrede. Her boede den lokale Emir og regerede byen. Et stort og fantastisk kompleks også. En tredie spændende oplevelse var et besøg ved en kilde, der siges at være opstået efter et besøg af Job, i ved ham fra det gamle testamente, der blev prøvet af djævelen og beviste at uanset hvor megen elendighed han blev ramt af mistede han ikke troen på Gud. Legenden vil vide at han blev lovet af Gud, at hvor han satte sin stok ville der springe en kilde. Han kom ifølge legenden til Bukhara, hvor man på den tid manglede vand, han satte stokken på jorden og straks sprang der en kilde på det sted. Det har siden været et helligt sted. Vand er et problem på disse egne. Der dyrkes bomuld og det krævet meget vand. Desuden er man nogen steder, nødt til at udvaske jorden inden man kan så og plante da der er meget salt i jorden her. Området er også præget af afvandingen af Aralsøen. Under Sovjettiden, bestemte Kreml hvad der skulle dyrkes eller produceres i de enkelte republikker. Det har udfordret de nye lande, efter Sovjets sammenbrud, da de var vænnet til ensidig dyrkning, og til at få det de ellers skulle bruge fra andre republikker. Det har været svært for dem alle at omstille sig, også her. Selvom det er et diktatur, er her ordnede forhold og man mærker det ikke i hverdagen. Alt er rent og pænt, der flyder ikke affald på gader og stræder. Folk virker tilfredse, selvom der er store forskelle, specielt mellem by og land. Vi spiste frokost i et privat hjem, hvor man også fremstiller kunsthåndværk. Det var et overdådigt måltid , forret af blomkål i æggestand, og andre lækre grøntsager. Derefter suppe, "plov" en lokal risret, der i Bangladesh kendes som pilau. Endelig en kage lavet af ristede nudler, overhældt med honning. Dertil te og vand. Vores guide fortalte om de lokale te ceremonier. Værtinden hælder te i sin kop, og tilbage i kanden -tre gange. Derefter skænker hun en halv kop, til sig selv, og derefter en halv kop til resten af selskabet. Man skænker kun koppen halvt fyldt for at ønske gæsten et langt liv. Efter maden fik vi præsenteret deres kunsthåndværk de mest vidunderlige broderier, syet efter gamle traditioner. Hun viste os forskellige former for broderier, både med nål og krog, en slags hæklenål. Jeg tror jeg må herned og få et kursus i broderi til næste vinter. Nu sidder vi ved en firkantet pond med vand, hvor brudepar bliver fotograferet i forskellige situationer. Brudekjoler er enorme, brudene med diadem og flotte smykker. Det er ved at være spise tid, så vi er i gang med at bestille mad, mens vi nyder det lune vejr. Det var en vidunderlig sensommeraften, lun og dejlig og vi sad ude længe efter at have spist dejlige grillede grøntsager og gode salater med traditionelt brød til. Vi fik et spil 500 i forhallen inden vi gik i seng. http://www.lyabihouse.com/en/ link til hotellet i Bukhara https://en.wikipedia.org/wiki/Samanid_Mausoleum http://www.pagetour.org/bukhara/index.php#Bukhara4 http://www.advantour.com/uzbekistan/legends/chashma-ayub.htm http://www.advantour.com/uzbekistan/legends/bibi-khanym.htm