tirsdag den 3. november 2015
Ferien er slut
1/11-2015
Det var koldt i morges og det regner. Vi er heldige at vejret har været så fint til vores ture rundt og først dårligt nu. Vi blev jaget lidt hurtigt ud i morges fra hotellet. Vejene blev spærret, så det var bare med at komme afsted inden.
Vi oplevede jo det samme i Malawi, at når præsidenten skulle rundt i byen, blev alt spærret af. Egentlig må det være underligt for præsidenten her aldrig at se sit land med befolkningen og liv i gaderne. Vi må håbe at John Kerry har fået en lige så god oplevelse i Samarkand som vi har.
Vi ar tilbragt nogle timer på et stort hotel i deres cafe, inden vi kørte i lufthavnen. Mens vi sad der nåede der at komme 7 brudepar, der alle skulle fotograferes. Den ene kjole større end de andre, ret overpyntede.
Nu nærmer slutningen af vores ferie sig. Det har været en god og oplevelsesrig ferie, hvor vi har samlet mange gode minder.
Rigtig hyggeligt at være sammen med familien så længe og så tæt.
Og en rigtig god oplevelse at se Uzbekistan sammen med Malika og Jannie.
Islam er den største religion i Central Asien, men alligevel ikke dominerende. I Uzbekistan er staten sekulær, og størsteparten af befolkningen er nulstiller, som vi danskere er medlemmer af Folkekirken. Det er også grunden til at de mange tidligere moskeer og madrashaer ikke er genåbnet i deres oprindelige form, men bruges til kunsthåndværk, fremstilling og salg.
Det må siges at det har været en kontrasternes ferie. Vi ankom til Bishkek og havde over 30 grader de første dage. Derefter lidt mere moderate temperaturer, en enkelt dag med heftig regn.
På vores tur til Issyk Kul, kørte vi fra behagelige 18 grader og sluttede i 20 cm sne oppe på et bjerg. Dagene i Uzbekistan var vejrmæssig rigtig gode, ikke for varme og ikke for koldt, og regnen ventede med at komme til søndag hvor vi skulle føjet igen.
Kontrasternes mellem by og land er også til at få øje på. Også mellem befolkningerne generelt.
Jeg har set så mange smukke ældre mennesker, de fleste klædt traditionelt. Der er de yngre der er meget vestlig deres påklædning, stærke, karakterfulde ansigter, som jeg gerne ville fotografere, men det kan man jo ikke tillade sig, uden af spørge om lov.
I byerne foregår al transport med biler, taxaer og busser, mens man stadig på landet ser vogne trukket af stude eller æsler.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar