Samarkand 2

31/10-2015 Sidste hele dag i Samarkand. Efter et godt morgenmåltid gik turen igen på sightseeing. Guiden var ny, da hende vi havde i går, har fået det ærefulde hverv at guide John Kerry rundt i byen. Hele byen er på tæerne, der males, repareres, plantes blomster og fejes. Tæpperne er rullet ud de steder man forventer fint besøg. Vores første besøg var et observatorie bygget af Ulugbek i 1428-29. Han var en berømt astronom, videnskabsmand og forsker, på højde med Tycho Brahe. Han var også barnebarn efter Timur Link og arvede titlen af leder. Ulugbek konstruerede sit observatorie så han fik inddelt året i 365 dage, timer og minutter, der passer til nutidens beregninger. Alle de beregninger og fund han gjorde dengang uden brug af kikkerter og andre moderne instrumenter var korrekte. Observatoriet var længe kun en myte,da det blev ødelagt efter hans død, men det vi ser i dag blev udgravet i begyndelsen af 1900 tallet. I museum ved siden af er der lavet en miniature rekonstruktion af hvordan man mener det oprindelig så ud. Der lå også Ulugbeks notesbøger med de præcise udregninger, ved siden af en stjerne himmel globus. Ulugbeks ide var at alle, piger og drenge skulle have en uddannelse, hvorfor han også oprettede skoler til det, han hentede videnskabsmænd fra mange egne til at undervise og han underviste også selv. Dette bevirkede at han ikke gjorde meget ud af sin rolle som hersker. Samtidig bød hans videnskabelige landvindinger præsteskabet imod. Derfor påvirkede imamerne hans yngste søn til at angive ham for kætteri og han blev halshugget, og sønnen indsat som den nye hersker. Derfra kørte vi videre til profeten Daniels grav, et helligt sted hvor folk tager hen på pilgrimsrejse. Sagnet fortæller at Timur Link fik en underarmsknogle af en hersker i det nuværende Tyrkiet. Timur bragte den med sig og undervejs voksede knoglen og endte med at være 18 meter lang. På dette sted i udkanten af byen blev der så bygget et mausolæum til knoglen. På samme sted sprang der også en kilde der betragtes som hellig, og havende helbredende virkning på legeme og sjæl. Ved siden af bygningen står et pistacie træ, der i mange år har set ud til at være dødt. I følge legenden er træet begyndt at blomstre igen efter patriarken af Moskva var der i 1966 og velsignede monumentet. Efter dette sted kørte vi til et stort kompleks af mausolæer, hvor det inderste og ældste er Profeten Muhammed's fætters grav. Det var mange gravsteder i de smukkeste bygninger. Vi har set og besøgt et utal af mausolæer og madrashaer . Meget få af madrashaerne er i dag i brug, som andet end værksteder og souvenir forretninger. Men på alle steder er det en ro og stilhed, som i de gamle klostergårde. Vi slutted dagen af på et silke tæppe værksted og fik fortalt om fremstillingen. Ejeren var afghaner. En tråd til tæpperne består af 1100 silketråde. Det er stærkt, ikke til at knække. Vi så kvinderne ved vævene og til sidst tæpperne. Så smukke og meget dyre, men i betragtning af at det er håndlavet, garnet plantefarvet i hånden og at det tager lang tid at væve et af de store tæpper. Hvis jeg en dag vinder i Lotto rejser jeg tilbage og køber et tæppe, altså hvis det er en af d store gevinster.